Sådan spiller du Flaskefløjte
- Vælg en test, og læs flaskens dybde, vandet eller den ønskede tone på kortet.
- Brug f = v ÷ 4L med v = 340 m/s og L som luftsøjlen i meter; højere toner er 3f, 5f…
- Skriv din forudsigelse, og tryk på Start. Se luften svinge og vandet løbe ind.
- Sammenlign den orange vandlinje med den rigtige og med tonen i grafen.
Lukkede rør
Når man blæser hen over åbningen på en flaske, svinger luftsøjlen indeni med sin egen frekvens, ligesom en streng eller en orgelpibe. I den lukkede ende, bunden eller vandoverfladen, kan luften ikke bevæge sig: det er en knude. Ved den åbne hals bevæger den sig mest: en bug. Den længste bølge, der passer, har en knude i den ene ende og en bug i den anden, så søjlen rummer en kvart bølgelængde: λ = 4L og f = v ÷ 4L. En kortere søjle giver en højere tone; derfor stiger tonen, når man hælder vand i en flaske, og en flaske, der fyldes under vandhanen, lyder højere og højere. Blæser man hårdere, rummer søjlen tre fjerdedele af en bølge, så fem fjerdedele: et rør lukket i den ene ende laver kun ulige multipla, f, 3f, 5f, i modsætning til et åbent rør eller en streng, der laver alle multipla. Klarinetter, panfløjter og dækkede orgelpiber er lukkede rør.
En afgrænset læringsmodel
Flasken behandles som et lige rør, der er lukket i bunden eller ved vandoverfladen, med lyd på 340 m/s. Rigtige flasker har en smal hals og opfører sig delvis som en Helmholtz-resonator, og den åbne ende virker, som om den var lidt længere, så rigtige toner er dybere end f = v ÷ 4L. Luftens svingning er tegnet langsomt, én i sekundet. Svar inden for 2 % er rigtige.