Sådan spiller du Tidevandsuret
- Vælg en test, og læs klokkeslættene, perioden eller farten på kortet.
- Brug T = Δt ÷ antal perioder, lavvande efter T ÷ 2, n = 24 h ÷ T og λ = v·T.
- Skriv din forudsigelse, og tryk på Start. Dagene går forbi, sat op i tempo.
- Sammenlign de orange linjer med højvandenes hvide prikker til højre, eller den orange bjælke med den blå.
Tidevandets periode
Tidevand er de langsomste bølger, de fleste nogensinde ser. Månens tyngdekraft, hjulpet af Solens, trækker havene ud i to tidevandsbuler, én mod Månen og én på den modsatte side. Når Jorden drejer, passerer en kyst gennem begge buler, så havet stiger til højvande og falder til lavvande to gange. Månen bevæger sig også i sin bane, så Jorden skal dreje lidt mere end et døgn, 24 h 50 min, før den vender mod Månen igen: tidevandets periode er halvdelen af det, omkring 12 h 25 min. Derfor kommer højvandet omkring 50 minutter senere hver dag, og nogle døgn har kun ét højvande om morgenen eller aftenen. Lavvande kommer en halv periode efter højvande. Ude på dybhavet opfører tidevandet sig som en lavvandsbølge, hvis fart kun afhænger af dybden, omkring 200 m/s over 4000 m vand, så bølgelængden er tusindvis af kilometer. Ægte tidevand skifter også størrelse gennem måneden og afhænger meget af formen på hver kyst.
En afgrænset læringsmodel
Tidevandet er en ideel sinusbølge med en periode på 12 h 25 min, der stiger og falder 2 m over og under middelvandstanden. Ægte tidevand varierer mellem springflod og nipflod og med kystens form. Tiden går hurtigere med den viste faktor, så hver kørsel varer omkring 4 s; uret viser tiden i havnen. Spillet starter ved højvande kl. 06:10. Svar inden for 2 % er rigtige.